Ældre bekymret over kystsejlads i fremtiden

juulip 15-at 2005 10:47

Mange mennesker, specielt de ældre, vil blive ramt når Arctic Umiaq Lines kystpassagerskibe standser deres sejlads.

Sådan lyder det fra 116 ældre mennesker fra Nordgrønland - der i øjeblikket er samlet i Ilulissat.

Derfor kræver de, at kystsejladsen ikke bliver stoppet.

De ældre er bekymret over, om deres møder i Nordgrønland vil blive ramt af en eventuel lukning.

De er også bekymret over, om grupperejserne vil blive påvirket.

Det er ikke lykkedes at få kommentarer fra landsstyreformand Hans Enoksen omkring de ældres reaktion.