Hvis Tasiilaq kommune skal lægges sammen med en anden kommune, skal det være med Nuup kommunea, siger Tasiilaq´s borgmester Vittus Mikaelsen.
Strukturudvalget er tidligere kommet med forslag til kommunesammenlægningerne.
Den gang gik forslagene ud på at, østgrønlandske kommuner skulle ligge under Sisimiut og Maniitsoq kommune.
Efter en længere debat – også om andre forslag - under Kommunernes landsmøde, i juni måned i år, er strukturudvalget kommet med tre nye variationer som handler om, at østgrønlandske kommuner enten kan ligge under Nuup kommunea eller sydgrønlandske kommuner.
Borgmester i Tasiilaq Vittus Mikaelsen, siger at han foretrækker, at Tasiilaq kommune sammenlægges med Nuuk kommune.
- De sidste forslag som sturkturudvalget er kommet frem med er noget vi bedre kan acceptere, fordi vi ikke føler os tvunget til noget, og at det er noget vi selv kan træffe en beslutning om, siger Borgmester i Tasiilaq Vittus Mikaelsen og fortsætter. - Vi skal i kommunen først drøfte forslagene den 15 august, og derefter skal vi tage en beslutning om det.
I første omgang foreslog strukturudvalget, at østgrønland skulle sammenlægges med Sisimiut og Maniitsoq kommune, og det forslag har Tasiilaq kommune ikke villet finde sig i.
- Vi møder næsten aldrig de to kommuner og har ikke så meget tilfælles med dem, og formålet med kommunesammenlægningerne er, at finde et større samarbejde mellem kommunerne, og nedbringe den store forbrug af administrationudgifterne der er på 800 mio.kr. Vores problem er, at Tasiilaq kommune ikke har andre kommuner lige i nærheden, og vores kultur er meget anderledes i forhold til vestgrønland. Så, efter min mening, så har Tasiilaq udviklet sig mere end andre kommuner har gjort, så vil vi foretrække at sammenlægges med Nuup kommunea. Når vi skal rejse fra Tasiilaq, så har vi jo altid rejst forbi Nuuk, og de fleste der rejser på ferie fra Tasiilaq, de rejser altid til Nuuk. Så det er Nuuk jeg vil foretrække, siger Borgmester i Tasiilaq Vittus Mikaelsen.