I midten af denne måned, medens midnatsolen stadig er på sit højeste, sejler en hel befolkningsgruppe fra forskellige distinationer på kysten nordpå, for at gense deres forladte by Qullissat.
Qullissat blev affolket tilbage i 1972, men siden er befolkningen vendt tilbage til deres forladte smukke by for at holde sommerferie.
Denne sommers tema er oprydning. Gamle faldefærdige huse og huse der for et par år siden blev revet fra deres grund af en tsunami skal rives ned og brændes, fortæller Nikolaj Gabrielsen, formand for foreningen Qullissat.
-Formålet med oprydningen er at fjerne resterne af de huse der er blevet ramt af tsunamien for nogle år siden. Vi skal også tælle hvor mange huse der er tilbage. De fleste huse som lå tættest på stranden - og som i sin tid blev renoveret - blev alle revet væk.
- Derfor skal vi renovere de huse som ligger højere oppe i byen, siger Nikolaj Gabrielsen.
Foreningen for Qullissat har planer om at gøre nogle af husene til turisthytter og vil søge Hjemmestyret om midler til oprydningen.
Foreningen for Qullissat har sendt fire personer til at indlede oprydningen den forladte by forud for mødet i Qullissat.