Landsstyreformanden stadig tavs

juulip 12-at 2005 15:50

Landsstyreformand Hans Enoksen vil endnu ikke kommentere planerne om at ændre trafikstrukturen næste år.

Servicekontrakten med Arctic Umiaq Line er opsagt og landsstyret ønsker i stedet satse mere på lufttrafikken.

Landsstyrets nye initiativer møder hård kritik fra flere sider. For eksempel aner de 120 medarbejdere ikke, om de er købt eller solgt pr. 1. januar 2006. Og mange borgere har gennem medierne også udtrykt, at de ikke har råd til flybilletter. Nu overvejer Arctic Umiaq Line også, om de fortsat kan køre uden servicekontrakt og er begyndt at regne på, om der er rentable ruter for overhovedet at kunne fortsætte.

- Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke udtale mig om trafikken i det hele taget. Arctic Umiaq Lines bestyrelse afholder også snart ekstraordinær generalforsamling, og før de er færdige, kan jeg ikke udtale mig. Det er heller ikke blevet besluttet om selskabet skal lukkes eller om det kan køre på en anden måde, siger Hans Enoksen.

Der er endnu ikke sat dato på den ekstraordinære generalforsamling i Arctic Umiaq Line.

Og i mellemtiden venter borgerne og de mange medarbejdere i Arctic Umiaq Line på at få besked på om de er købt eller solgt.