Kvinderne har for alvor førertrøjen på, når det gælder uddannelse.
I hvert fald når vi kigger på de videregående uddannelser her i Grønland.
På Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik er der siden 1995 udklækket 58 bachelorer og 12 kandidater. Ud af dem er næsten tre fjerdedele kvinder.
På lærerseminariet er tendensen endnu tydeligere.
Her er 80 procent af dimmitenderne kvinder. I løbet af en 10 års periode er andelen af mandlige dimittender faldet med næsten 20 procentpoint. Mændene sakker bagud
På Journalistskolen ser man et mønster, der til forveksling ligner lærerseminariets. Også her er der kvindelig dominans, da 80 procent af de uddannede er kvinder.
Dermed ligner de grønlandske kvinder deres medsøstre i Nunavut. På Nunavut Arctic College er 70 procent af de færdiguddannede i år kvinder.