Seminar for oprindelige folk

juunip 30-at 2005 16:06

Fra i morgen vil repræsentanter fra 21 oprindelige folkeslag i hele verden begynde et træningsseminar i Nuuk.

Det er International Training Center for Indigenous People, forkortet ITCIP, der har inviteret repræsentanter fra oprindelige folkeslag i hele verden til Nuuk.

Her skal de blandt andet lære om oprindelige folkeslags grundlæggende rettigheder.

Arrangørerne mener, det er vigtigt, at deltagerne tager tilbage til deres hjemland og arbejder for at forbedre levevilkårene i deres land. Det er også vigtigt at danne et tættere samarbejde mellem de oprindelige folkeslag i hele verden.

Upaluk Poppel er en af arrangørerne bag seminaret. Hun oplever, at oprindelige folk over hele verden har de samme problemer.

- Det er yderst vigtigt at lægge strategi og holde seminar om vores levevilkår. Problemerne har relation til vores levevilkår, siger Upaluk Poppel.

Hun forventer at få gode resultater ud af dette seminar. Og hun mener også, det er vigtigt at repræsentere hendes hjemland, Grønland.