I forbindelse med den amerikanske præsidents besøg i Danmark, forsinkes flytrafikken i Københavns lufthavn med ca. 25 minutter.
Air Greenland regner ikke med, at det kommer til at påvirke danmarksmaskinen fra Grønland, oplyser, Marketingschef i Air Greenland, Jesper Kunuk Egede.
Når George W. Bush kommer til Danmark på tirsdag bliver der indført flyveforbud over Sjælland, og trafikken i Københavns Lufthavn, Kastrup vil blive berørt.
- Man skal påregne, at få afgangen udsat med op til 25 minutter, siger informationschef i Flyvesikringstjenesten Naviar, Kurt Andreasen til DR.
Ifølge ham bliver flytrafikken kun forsinket i de tidsrum, hvor Bush ankommer og rejser ud af landet.