På IWC’s møde er de oprindelige folks hvalfangst på dagsordenen.
Her har flere medlemmer stærkt kritiseret Naturinstituttets hvaltællinger, som de ikke mener er tilstrækkelige.
Landsstyremedlem Rasmus Frederiksen har lovet at bede Hjemmesstyret om flere penge til hvaltællinger. Men for blandt andet Storbritannien er det ikke nok.
- Tydeligvis er en kvote på 19 finhvaler ikke bæredygtig. Hele kommissionen må have lovning på, at der bliver gjort noget, sagde den britiske delegationsleder, Richard Cowan, på mødet.
Hvalfangstkommissionens Videnskabelige Komite har anbefalet at kvoterne på finhvaler skæres ned til mellem 4 og 10 om året eller opgives helt.