MIPI-rapport: kun fire kommuner har børne-og ungdomspolitik

- Kun fire ud af de 18 kommuner på kysten har en børne- og ungepolitik. Resten af kommunerne mangler politiske mål for, hvad de vil med deres børn og unge. Det viser den netop udkomne rapport om kommunernes børne- og unge politik.

Den er udarbejdet i samarbejde mellem Videnscentret om Børn og Unge og professor for evaluering Peter Dahler Larsen fra Center for Pædagogisk forskning- og udviklings samt evaluering.

Peter Dahler Larsen mener, at det er omsorgssvigt, at kun fire kommuner har udarbejdet en børne- og unge politik:

- Hvis man har fulgt lidt med i debatten i grønland, så ved man at børn og ungeområdet er et meget vigtigt område. Der er store problemer på området, men samtidig ligger samfundets fremtid hos børn og unge, og der synes at det påfaldende at kun fire ud af 18 kommuner har taget sig sammen og lavet et styk papir på sagen.

Peter Dahler Larsen mener at det er vigtigt at kommunerne har en politik på børn og ungeområdet.

- Jeg har de dokumenter, hvor der er skrevet om børn og ungepolitik. Man kan selvfølgelig sige at der ikke sker store forandringer bare fordi man har vedtaget såd´n et stykke papir. Papiret nogle gange er meget taknemligt, man kan jo skrive alt muligt op på det. Men alligevel så er det vigtigt, fordi når kommunen har skrevt i papiret, så sætter man sig sammen i fælleskab og drøfter, hvad der er vigtigt. Og det er tit det der skal til for at sætte tingene i gang. Det man har skevet bliver forpligtende og viser at kommunen mener det den har skrevet.

Peter Dahler Larsen at de kommuner som ikke har politiske mål på børn og ungeområdet få tit problemer med at få tingene til at hænge sammen.

- Ofte er tingene ikke særlig godt prioreteret, ikke særlig godt koordineret, og det er væsentlig svigt i systemet.

Kommuner kan drage nytte af hinandens politik på børn og ungeområdet, mener Peter Dahler Larsen: - Kommuner som ikke har politik på området kan kopiere af hinandens politik, men i den undersøgelse jeg har lavet, der slår det mig at, hvor forskelligt de fire kommuner har lavet deres politik. Det betyder de selv har arbejdet alene med deres politik. Det er fint nok, men omvendt kan man jo sige at det ville have været en god ide, hvis der var flere kommuner som har lånt og blev inspireret fra de kommuner som har politikken klar.

I 2001 blev alle kommunalbestyrelsesmedlemmer fra samtlige kommuner på kysten enige om at skulle arbejde for, at der blev udarbejdet en børne- og ungdomspolitik i hver kommune.

Siden da har altså kun fire ud af de samtlige 18 kommuner, Qasigiannguit, Ilulissat, Aasiaat og Nuuk formået at få lavet hver deres politik. Peter Dahler Larsen fremlægger sin rapport i Center for Sundheds uddannelser onsdag aften i forbindelse med en åben foredrag og debat for borgerne i Nuuk.