Vejnavnene grønlandiseres

Selvom det ikke lige er de færøske og danske taxachaufførers livret når Vandsøvej skifter navn til Kissarneqqortuunnguaq, så er det et faktum at der i disse år sker en vældig grønlandisering af vejnavne i Grønland.

Nuuk kommune har netop offentliggjort 30 nye vejnavne i byen. En del af dem er enkle ændringer såsom Holmsvej, der ændres til Holmit Aqqutaat. Andre veje skifter helt identitet såsom Foxvej, der nu hedder Perngarfik – opkaldt efter det sted, hvor kunstneren Hans Lynge skød sin første rype!

Ser man på kort over byerne langs kysten, ser man den samme udvikling. Mange byer har ikke en eneste ”vej” tilbage – ”aqqutaa” har afløst de gamle danske navne. Kun i Narsaq og Qaqortoq bemærker man at de danske vejnavne stadig dominerer. Steen Ole Jensen fra Teknisk Afdeling i Narsaq Kommune fortæller at det også snart er forbi med de danske vejnavne i Narsaq.

- I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet i november 2004, blev det besluttet at vejenes navne skal ændres, så de får et grønlandsk navn. Og vi håber at vi kan indkøbe de nye vejskilte i 2006.

- Det vil godt nok koste os 150.000 kroner, men det er pengene værd. Der er blevet snakket så meget om grønlandisering, så må vi også bruge de penge, der skal til, så vi får grønlandske navne, siger Steen Ole Jensen.

I Qaqortoq fortæller teknikchef Jan Kjær at der ikke lige nu er planer om at udskifte de danske navne i byen, og at det heller ikke har været debatteret.

Men de nye veje i byen får alle grønlandske navne. Hver gang der bliver lavet en ny vej, udskrives der en lille konkurrence, hvor kommunens tekniske afdeling beder om forslag til nyt vejnavn, og hvor mange folk deltager. Og i bedømmelsesudvalget sørger man for at de ældre borgere i byen er repræsenteret, så det ny navn bliver så historisk korrekt som muligt.

Carl Christian Olsen - Puju - fra Sprognævnet, fortæller hvad det er for en udvikling vi ser i Grønland.

- Det er kommunerne, der bestemmer over navnene i by- og bygdezonerne. Og den generelle tendens i disse år omkring navne og sprog, er at man grønlandiserer. Hvis den tendens fortsætter, så er der ikke mange ”veje” tilbage om fem år her i Grønland, siger Carl Christian Olsen.

Nuuk Kommune offentliggør snart en lille tryksag, der forklarer baggrunden for de mange nye navne.