SIK-landsmøde igang

juunip 08-at 2005 07:13

Ved åbningen af SIK’s landsmøde i går, sagde formand Jess G. Berthelsen i sin tale, at Grønland bør have opnået selvstyre i år 2012.

Formanden siger også at politikere, partier og landsstyret i hans øjne har sat selvstyretankerne i bero. Men fra SIK’s side er der altså slet ingen tvivl om, at Grønland kan opnå selvstyre allerede i år 2012.

Jess G. Berthelsen talte også om sproget. Han sagde at dansk i alt for høj grad bliver brugt, specielt i det offentlige, her 26 år efter Hjemmestyrets indførelse. Han mener at de 30 procent der udelukkende taler grønlandsk er blevet glemt. - Når Grønland får selvstyre, skal grønlandsk være det officielle sprog, siger Jess G. Berthelsen.