Royal Greenland flytter til Polen

juunip 07-at 2005 05:13

Royal Greenland har nu endeligt besluttet at flytte sin produktion af røgvarer fra Glyngøre til Polen. Det oplyser koncernchef Keld Askær.

Royal Greenland begrunder flytningen med at danske medarbejdere skal have seks gange mere i løn end i de lande virksomheden konkurrerer med.

Keld Askær beklager overfor de omkring 100 ansatte i Glyngøre og virksomheden vil gøre hvad den kan for at finde uddannelses- og udviklingsmuligheder til medarbejderne. Desuden vurderer Royal Greenland, at der kan oprettes andre produktioner og aktiviteter i Glyngøre.