Lars-Emil Johansen: Ekstra penge til omsorgssvigtede

juunip 03-at 2005 11:45

Danske børneorganisationer foreslår, at man fra dansk side øremærker dele af bloktilskuddet til de omsorgssvigtede børn.

Siumuts Folketingsmedlem Lars-Emil Johansen går i dag skridtet videre og foreslår en ekstrabevilling fra Danmark oven i bloktilskuddet på de 3 milliarder. Pengene skal stiles til landsstyret, der skal bruge dem på at løse problemet med de omsorgssvigtede børn.

- Men det skal være hjemmestyret, der kontakter Danmark for at få hjælp. Der skal ikke være tovtrækkerier over hvem der gør hvad. Jeg mener at Grønland og Danmark bør gå sammen, siger han.

Som eksempel nævner han at Danmark har kapaciteten til at uddanne alkologer, behandlere og familieterapeuter.

På et møde i går besluttede Siumuts hovedbestyrelse at arrangere et seminar om omsorgssvigtede børn. Men hovedbestyrelsen understreger samtidig, at det er forældrene, der har ansvaret for børnene.