Købekraft giver arbejdspladser, siger SIK formand.

juunip 03-at 2005 10:49

SIK´s kongres starter på tirsdag i Qaqortoq. Det vigtigste emne er de kommende overenskomstforhandlinger – dvs. SIK-medlemmernes løn, siger formand for SIK, Jess G. Berthelsen.

- En af de vigtige er jo, at vi allerede i år skal forberede os på overenskomst-forhandlingerne. Det er medlemmerne der skal fortælle os, hvordan deres levevilkår de næste tre år skal være, og det er kongressen som skal beslutte det, siger Jess G. Berthelsen. Han fortsætter:

– Hvor meget man får i lønforhøjelse er ikke så vigtigt, men det er mere, hvor meget købekraft en SIK medlem har. Det er købekraften, der skal holdes vedlige de næste tre til fire år.

Der har også været snak om fiskeriprodukter og arbejdskraftkonkurrence fra Kina, og til det siger SIK formanden, at det ikke er nyheden, men at nyheden ligger i arbejdsgivernes interesse i at få flere penge i lommen.

- Det der er noget nyt er, at virksomhederne er begyndt at flytte deres produktion til Kina, for at de kan få en større avance og få flere penge i deres lommer. Det er ikke nogen vej, at have billig arbejdskraft. Det, der er vigtigt uanset hvilket land man bor i, er, at man skal beholde arbejdskraften i eget land, så folk har købekraft, og på den måde kan andre virksomheder i landet overleve. Det er vigtigt at vores medlemmer har købekraft, så virksomhederne kan blive ved med at køre, siger Jess G. Berthelsen.

Angående eventuelle modkandidater til hans formandspost, siger han, at det ikke er så vigtigt, om han får en modkonkurrent, det vigtigste er de målsætninger, de delegerede kan blive enige om, for SIK´s arbejde fremover.