Børnene ønsker færre fulde på gaden

juunip 01-at 2005 12:58

Det er børnenes dag i dag, og mange børn rundt på kysten er i øjeblikket i gang med en hel masse aktiveteter, netop for at fejre dagen. Mange børn har fået gaver på denne dag, men der findes også børn, som ønsker sig noget andet end en pakkegave. Hvad ønsker børn sig egentlig i dagens anledning og i dagens Grønland? Radioavisen var ude og snakke med ungerne om deres tankevækkende ønsker.

Blandt de største ønsker var et renere miljø og færre fulde folk på gaden.

- Det er så trist når de står nede ved Brugsen og skælder ud, lød en af kommentarerne.

Nuuk-børnene samles her klokken 13 i Multihallen Inussivik til sjov og ballade frem til klokken 16.