Bedre vejrudsigter på vej

Allattoq Karsten Sommer
maajip 30-at 2005 06:24

Det bliver nemmere at planlægge søndagsudflugten ind i fjorden i de kommende år. I hvert fald den del af udflugtsplanlægningen, der har at gøre med vejret.

For som en del af det meget omtalte grønlandske fremstød i Washington, har Danmarks Meteorologiske Institut nu i sammen med Grønland fået grønt lys til at søge om samarbejde med det amerikanske forskningsråd National Science Foundation. Det vil i praksis sige penge og en høj grad af forskningsekspertise.

Der er flere forskellige projekter i støbeskeen, og altså blandt andet et, der skal sørge for bedre og mere præcise vejrprognoser for de grønlandske fjorde.

Andre projekter handler om den globale opvarmnings indvirkning på permafrosten, samt en undersøgelse af hvordan Grønlands ozonlag har det.

Forskningssamarbejdet er endnu en udløber af Igaliku aftalen, sideløbende med diverse erhvervs- og uddannelsesfremmende initiativer.

Igaliku aftalen kom på plads som modydelse for, at USA må bruge Thule basen i deres missilskjold projekt.