Politirapporten: Nytåret blev skudt ind

maajip 23-at 2005 10:57

Politiet melder om en forholdsvis fredelig weekend over størstedelen af landet.

Nuuk Politi fik dog søndag eftermiddag en anmeldelse om voldtægt, oplyser stationsleder Karl Henrik Simonsen. En mand er anholdt og bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør. Politiet forventer, at manden indtil videre bliver tilbageholdt i fire uger.

I Illoqqortoormiut havde en fanger i torsdags fået en tår over tørsten. Han mente, at nytåret skulle fejres, og skød derfor op i luften uden for sin bopæl, fortæller vagthavende politibetjent Eigil Lyberth.

Den 39-årige fanger kan nu se frem til at blive anklaget for skyderiet i kredsretten sammen med de 13 andre forhold, han også er tiltalt for, oplyser den vagthavende betjent.