Millioner af EU-kroner på spil

Millioner af kroner - så meget er der på højkant i Ilulissat at de to forhandlingsdelegationer først skal ud at se lidt på byens herligheder og mærke hinanden på tænderne før de sætter sig til forhandlingsbordet.

I dag indkasserer Grønland hvert år 320 millioner kroner – eller hvad der svarer til omkring 6 procent af Landskassens budget fra EU samt toldfri adgang til det europæiske marked.

Til gengæld får EU’s fiskere lov at hente 180.000 tons fisk og rejer i de grønlandske farvande.

Men i årevis har EU-lande sammen med EU Parlamentet skarpt kritiseret at EU betaler alt for dyrt for de såkaldte papirfisk der ifølge kun eksisterer på papiret på skrivebordet, men ikke nede i vandet.

Derfor blev aftalen i 2003 ændret og kvoterne til EU sat op – til stor fortrydelse for fiskerierhvervet.

Nu blev fiskeriaftalen til en partnerskabsaftale som i dag består af to ben. Det ene ben er stadig salg af fiskekvoter, men nu til en lavere værdi på 240 millioner kroner. Resten af de 320 millioner kroner – nemlig 80 millioner – skal bruges til udvikling af det grønlandske fiskerierhverv – det andet ben. Betingelsen for at få de penge er at Grønland laver en sammenhængende og langsigtet fiskeripolitik og man skal kunne kontrollere om målene nu også er blevet nået, sir EU.

Men det bliver ikke nogen nem opgave at hive de årlige 320 millioner kroner EU-penge i land igen. Landsstyret skal for det første dokumentere at der ikke er tale om papir, men rigtige fisk. EU-Parlamentet har allerede slået sig i tøjret og sat spørgsmålstegn ved om der overhovedet skal sættes penge af til det ben der hedder budgetstøtte. Det hjælper heller ikke på forhandlingsklimaet – og slet ikke set i lyset af at Grønland står uden for EU - at de nye østeuropæiske EU-lande ikke har fået for eksempel den landbrugsstøtte, DE har brug for.

Og som det grønlandske fiskerierhverv sir i dag – hvad med om landsstyret forsøgte at regne ud om det overhovedet kan betale sig at blive ved med at sælge fisk til EU. Hvad med at fange det hele selv. Det kunne også gavne de arbejdsløse.

Den nye Partnerskabsaftale der skal træde i kraft fra 2007 skal også udvide samarbejdet med EU til at omfatte for eksempel mineralefterforskning og anden forskning.