Dansksprogede afviser at få dårligere nyhedsdækning

maajip 03-at 2005 17:01

De dansksprogede grønlænderes forening, GLDK, er imod forslaget fra Siumuts landstingsmedlem Per Rosing-Petersen om at skære ned på de dansksprogede nyheder på KNR.

Landstingsmedlemmet peger på, at Færøerne udelukkende bringer lokale nyheder på færøsk. Og nyheder på dansk er et levn fra kolonitiden, mener Per Rosing-Petersen.

- Jeg har det dårligt med forslaget. Det vil begrænse adgangen til nyhederne. Og vi er mange i Grønland, som har dansk som modersmål, til trods for, at vi er grønlændere. Og så skal man jo ikke glemme, at vi ikke kan undvære mange af de tilkaldte. Og de har også behov for at vide, hvad der foregår i samfundet, siger Jeanette Holding, der er formand for GLDK.

Hun efterlyser, at Hjemmestyret får en sprogpolitik, så borgere, der udelukkende kan dansk eller grønlandsk bliver dobbeltsprogede.