Kommunemøde næppe i fare

apriilip 29-at 2005 17:21

Konstitueringen af kommunalbestyrelserne rundt om i landet trækker ud, fordi Valgbarhedsnævnet venter på at få tilladelse til at se politikernes straffeattester.

Formand for kommunernes landsforening, KANUKOKA, Jens Lars Fleischer, tror dog ikke, at forsinkelserne vil få betydning for delegeretmødet, KANUKOKA afholder den 8. og 9. juni. - De nyvalgte kommunalbestyrelser skal konstituere sig senest den første mandag i juni, og det går jeg ud fra, at de kan nå, siger Jens Lars Fleischer.

Problemerne med konstitueringen betyder også at kommuner i øjeblikket må punge ud til både den gamle og den nye kommunalbestyrelse. Den tidligere kommunalbestyrelse skal nemlig fungere som en slags forretningsbestyrelse, indtil den nyvalgte bestyrelse har konstitueret sig.

KANUKOKA vil nu og så prøve at se om de kan hjælpe med at skaffe de mange straffeattester. Jo hurtigere Valgbarhedsnævnet får dem, jo hurtigere kan nævnet tage stilling til, om de nyvalgte politikere kan godkendes.