Valgbarhedsnævnet kan risikere at skulle skride ind og fjerne enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer, selv efter bestyrelserne har konstitueret sig endeligt senest 1. juni. Det sker hvis nævnet endnu ikke til den tid har fået indblik i kandidaternes straffeattest.
Lige nu vil politiet nemlig ikke udlevere oplysninger fra kriminalregisteret til valgbarhedsnævnet, som politiet ellers gjorde ved sidste valg. Dermed kan nævnet ikke prøve kandidaternes værdighed, som de ellers har pligt til.
Politiet henviser til den danske lov om beskyttelse af personlige oplysninger, og kræver et skriftligt samtykke fra hver enkelt indvalgt kandidat. Men da der i alt er tale om ca. 1000 personer, har Valgbarhedsnævnet, som de formulerer det, ”valgt at afstå fra denne model”.
Politimesteren i Grønland er i øjeblikket sammen med Justitsministeriet i gang med at undersøge, om der er mulighed for dispensation, så oplysningerne kan udleveres.
Valgbarhedsnævnets formand Søren Søndergård Hansen kan dog allerede nu sige, at det ikke bliver muligt for Kommunalbestyrelserne at konstituere sig først maj.