Interessen for bygdebestyrelsesvalget er på det minimale denne her gang.
Formanden for bygdeforeningen mener valget ligger for tæt på det netop overståede kommunalbestyrelsesvalget.
Formand Karl Tobiassen siger: - I forhold til sidste bygdebestyrelsesvalg for fire år siden, så har offentligheden overhovedet ikke vist interesse for valget, siger bygdebestyrelsernes forenings formand Karl Tobiassen fra Qaarsut.
Han siger også at kandidaterne til bygdebestyrelserne er heller ikke interesseret i og skabe debat i medierne om livet i bygderne. Han tilføjer dog at bygdebefolkningen plejer at lave en stille valg.
Det er ikke kun medierne, der ikke har interesse i bygdebestyrelsesvalget. Hverken kommuner eller partier har styr på valget.
Kommunernes hjemmesider har slet ikke nævnt valget. Undtaget er Maniitsoq kommune, som har informeret om kandidater og partier til bygdebestyrelserne.
Heller ikke halvdelen af partierne ved hvor mange kandidater der er. Atassut oplyser at der stiller 66 kandidater til valget, og Demokraterne opstiller for første gang med syv kandidater. Hverken Siumut eller Inuit Ataqatigiit ved hvor mange kandidater der stiller op.
Ved det sidste bygdebestyrelsesvalg i 2001 blev Siumut det største parti med cirka 2000 stemmer, mens IA og Atassut er næsten lige store med hver omkring 700 stemmer. Enkeltkandidater og Kandidatforbundet er næsten lige mange med cirka 300 stemmer.
Valgdeltagelsen i bygderne ved sidste valg var på omkring 65 procent.