Valgbestyrelsen i Sisimiut stadfæster Valgnævnets afgørelse

apriilip 20-at 2005 17:19

Valgbestyrelsen i Sisimiut Kommune har nu taget stilling til oppositionens klage over de 215 stemmer, der blev overført fra siumutteren Malik Berthelsen til Siumut. Stemmerne blev tildelt partiet, fordi Malik Berthelsen ikke var valgbar.

Valgbestyrelsen har med et flertal stadfæstet valgnavnets afgørelse, der lød på at stemmerne skulle gå til Siumut.

Af hensyn til oppositionen, der består af Demokraterne, IA og Atassut, har valgbestyrelsen besluttet at sende deres klage videre til Valgnævnet. Nævnet skal tage stilling til klagen den 27. april.

Den beslutning er Palle Christiansen fra Demokraterne stærkt utilfreds med.

- Jeg finder det hele forkasteligt. Vi har tydeligt i vores klage beskrevet det lovbrud, der er foregået, og jeg kan kun beskrive det her som valgsvindel, siger Palle Christiansen.

Han håber på, at når valgnævnet skal kigge på sagen, så vil de få nogle jurister udefra til at vurdere, hvad der er sket.

Malik Berthelsen har også selv sendt en klage til valgbestyrelsen over beslutningen om at erklære ham uvalgbar. Den klage har valgbestyrelsen i Sisimiut givet ham medhold i.

Valgbestyrelsen har valgt også at sende den klage videre til valgnævnet, for at nævnet eventuelt kan omgøre beslutningen.