I går havde Folketinget debat om den kommende EU-traktat. Som ordfører for Den Nordatlantiske Gruppe talte Lars-Emil Johansen om sagen.
Han talte blandt andet om loyalitet. Og satte spørgsmålstegn om hvor den danske loyalitet i fremtiden vil ligge. Er det hos EU-partnerne eller hos Færøerne og Grønland?
Han spurgte også – sådan mere retorisk – om vi ikke er nået dertil i historien, hvor grønlændernes og danskernes virkelighed er blevet så forskellig, at vi nærmest træder hinanden over tæerne. For ikke at sige direkte spænder ben for hinanden.
Desuden lagde han op til yderligere diskussion om hvad EU traktaten kommer til at betyde for Grønland og Færøerne.