Atassut bad i forbindelse med den politisk-økonomiske beretning 2005, Landsstyret om en redegørelse over, hvor langt arbejdet er nået med at forny aftalen mellem EU og Grønland.
I den bad Atassut også om en undersøgelse af, hvorvidt det kan gavne det grønlandske samfund, at Grønlands egne fiskere fanger de kvoter, der i dag fiskes af EU:
- Vi mener at det er meget vigigt, at få belyst, om det ikke bedre kan betale sig at fiske fisken her i Grønland i stedet for at sælge den til EU, siger forkvinde for Atassut Augusta Salling.
Til det siger Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfelfdt:
- Jeg regner da helt bestemt med, at vi inden udgangen af dette år har opnået enighed med EU, hvor fiskeriafsnittet fylder mindre, mens den økonomiske partnerskabsdel fylder mere, siger Landsstyremedlem for økonomi Josef Motzfeldt. Han siger endvidere, at der fra EU's øverste ledelse tegner sig en velvilje forud for forhandlingerne.