Boliger og økonomi på dagsordenen

Allattoq Mads Lynge
apriilip 18-at 2005 10:52

Spørgsmål angående boliger optager en stor del Landstingets møde i dag.

Blandt andet støtte til boligbyggeri og bedre muligheder for enlige mødre og fædre til at kunne erhverve deres egen bolig.

Helt præcist er der elleve punkter på dagens dagsorden, og ud af dem handler fem af dem om boliger og støtte til boligbyggeri.

Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit, har fremsat et ændringsforslag til Landstingsforordningen om støtte til boligbyggeri.

Hun vil have loven ændret således, at maksimumtilskuddet bliver højere.

Som det er i dag, kan man låne 50.000 kroner i støtte til boligbyggeri, det skal nu ændres til at man nu kan låne 100.000 kroner.

Siumuts Isak Davidsen har fremsat et lovforslag, der skal sikre forholdene for enlige mødre og fædre med børn, samt at sikre muligheden for erhvervelse af egen bolig.

Endvidere har Atassuts gruppe fremsat et forslag, hvori de vil ændre loven om støtte til boligbyggeri, blandt andet for at sikre nedbringelse af rentesatserne for boligstøttelåntagere, altså de såkaldte BSU-lån.

Men det hele handler i dag ikke kun om boliger. Siumuts Ruth Heilmann vil pålægge Landsstyret en målrettet og realistisk planlægning for de aktuelle behov for nye alderdomshjem, og særlige bosteder for folk, som er blevet psykisk handicappede på grund af misbrug af Slutord: ….alkohol- og euforiserende stoffer.

Den Politisk-Økonomiske beretning 2005, vil også blive debatteret i Landstinget i dag.