Formanden for Kommunernes Landsforening KANUKOKA, Jens Lars Fleischer er ny borgmester i Uummannaq.
Men om det er lige så sikkert at han fortsætter som formand for KANUKOKA, det får vi først af vide den 8. juni. Her holder KANUKOKA general-forsamling og Jens Lars Fleischer holder kortene tæt ind til kroppen. Han vil ikke på forhånd fortælle om han ønsker at fortsætte som formand. Han vil først snakke med sit bagland om sagen.
Til gengæld vil han gerne fortælle, at Ummannaqs første viceborgmester nu hedder Jens Trolle. Hvem kommunalbestyrelsesmedlemmerne, der bliver 2.viceborgmester, vil blive afgjort ved kommunalbestyrelsens første møde den 11.maj.
Det kan enten blive Elisabeth Fleischer eller Karl Markussen fra Atassut eller siumutteren Karl Tobiassen.
Endnu har Atassut ikke holdt møde om hvem deres kandidat til 2.viceborgmesterposten bliver.
Jens Lars Fleischer fik 102 stemmer ved kommunalvalget – det svarer til 8,37 procent af stemmerne.