Forebyggelseskonsulent vil have værested genåbnet

Allattoq Mads Lynge
apriilip 14-at 2005 15:39

Værestedet, hvor 11 seksuelt misbrugte drenge, blev behandlet, blev lukket i november sidste år på grund af mangel på penge.

Der arbejdes på at genåbne værestedet, men det går så langsomt, at det i sidste ende kan koste samfundet dyrt. Det siger forebyggelseskonsulent i Narsaq Kommune Bolethe Steensgaard.

- Efter min mening går det for langsomt, fordi alle ansøgninger og alle skrivelser først skal igennem kommunalbestyrelsen og derefter i Hjemmestyret, og hvis der så mangler ét eller andet, ender den nok tilbage på vores skrivebord, siger forebyggelseskonsulent Bolethe Steensgaard.

Men håbet er, at værestedet kan genåbnes snarest og måske til sommer, men senest til efteråret mener forebyggelseskonsulent i Narsaq Kommune Bolethe Steensgaard.

Værestedet nåede at være åbent i lige godt tre måneder.

Driften af stedet kostede myndighederne omkring 300.000 kroner.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Landsstyremedlem for Sundhed Asii Chemnitz Narup.