Hvis man har lyst til at forske i særlige grønlandske forhold, kan man nu søge Hjemmestyret om at få lov til at blive phD-studerende enten i Grønland eller Danmark.
I kampen for at få uddannet flere grønlandske forskere udbyder Hjemmestyret, ligesom sidste år, tre phD-stipendier. Direktoratet for Uddannelse og forskning, KIIIP opfordrer interesserede forskerspirer inden for alle fagområder til at lade sig indskrive ved enten Ilisimatusarfik eller en uddannelsesinstitution i Danmark.
Hvis man vil forske på Ilisimatusarfik vil det være primært indenfor områderne grønlandsk sprog og litteratur samt arktiske kultur- og samfundsforhold. Kravet er at man kan dokumentere at forskerprojektet bidrager til mere viden og kompetence i Grønland.
Ansøgningsfristen er den 10. juni i år.