Vælger fik ikke lov til at stemme

apriilip 06-at 2005 14:08

En vælger i Nuuk, Âlùnguak Olsen fik ikke lov til at stemme i går, fordi en anden person tilsyneladende brugte hans navn til at stemme. Vel at mærke uden Âlùnguak Olsens vidende.

- Det skete jo det, at jeg henvendte mig til den skranke jeg skulle henvende mig til og nævnte min fødseldato, og medarbejderen begyndte at lede efter det i mappen. Mit cpr-nummer passede og mine samtlige navne. Men så sagde hun, at jeg havde allerede afgivet mit stemme, fortæller Âlùnguak Olsen og fortsætter:

- Nej, det har jeg ikke, det først nu jeg er kommet for at stemme, svarede jeg. Så gik til valgmanden ig han gik over til skrænken for undersøge hvad der er sket, men sagde så at jeg allerede er streget ud som stemt, og derfor ikke kkan afgive stemme for anden gang, siger Âlúnguak Olsen.

- Jeg synes det var meget ubehageligt og jeg føler mig krænket, fordi der var jo nogle andre vælgere som stod på og hørte hvad der blev sagt ”Du har allerede, der er ikke noget at gøre”. Umiddelbart efter denne episode skrev Âlúnguak Olsen en klage til valgnævnet.

- Og den fik jeg afleveret kvart i otte, adresseret til valgbestyrelsens formand, borgmester Agnethe Davidsen. Senere kvarter over otte ringede borgmestern til mig og beklagede den fejl, der er begået, slutter Âlúnguak Olsen.

Valgleder i Nuuk, Franklin Høegh-Olsen oplyser, at valgreglerne i dag er tilrettelagt sådan, at enhver kan stemme, bare ved at oplyse navn og fødselsdato.

Og det kan godt give problemer i en by som Nuuk:

- Da man jo ikke kender alle og enhver på udseendet, kan en helt anden person komme ind og bruge dit navn. Og hvis den rigtige ejer af navnet så senere dukker op og vil stemme, vil denne naturligvis blive afvist, da dennes navn allerede er streget ud som brugt, siger Franklin Høegh-Olsen, der påpeger at valgreglerne i Danmark er anderledes end her. I Danmark får man tilsendt et valgkort, der obligatorisk skal medbringes til valgstederne ved afstemning. Man ikke stemme uden at valgkort.

Franklin Høegh-Olsen understreger, at sagen om Âlúnguak Olsen, der ikke fik lov at stemme vil blive undersøgt af valgbestyrelsen i Nuuk, som har ansvaret for at svare på hans klage.

Ifølge oplysninger fra folkeregisteret, findes der kun een person med navnet Âlùnguak Olsen i Nuuk.