Air Greenland lover ny rute

apriilip 05-at 2005 17:54

På Air Greenlands generalforsamling i går lovede bestyrelsesformand Peter Grønvold Samuelsen fortsat at arbejde for billigere billetter og hurtigere forbindelser rundt omkring i landet. Der blev også lagt op til en ny rute, som bliver en slags bumletog op og ned langs kysten, fortæller marketingschef Jesper Kunuk Egede.

Ruten skal gå fra Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut og videre op til Aasiaat og Ilulissat. Det er endvidere planen, at ruten skal ligge omkring weekenden.

- Vi håber den kan ligge, så folk kan besøge familien i weekenden, og så håber vi naturligvis på rimelige billetter, siger Jesper Kunuk Egede.

På generalforsamlingen blev Air Greenland rost af landsstyremedlem for infrastruktur Jens Napaattooq for det bedste årsresultat i selskabets historie – nemlig knap 65 millioner kroner efter skat. Bestyrelsen blev genvalgt, bortset fra en enkelt medarbejder repræsentat, der havde valgt ikke at genopstille.