Fiskernes og fangernes organisation KNAPK støtter den danske regerings ønske om ophævelse af stoppet for kommerciel hvalfangst.
KNAPK har dog ikke selv konkrete bud på, hvordan bæredygtig hvalfangst kan drives.
- Vi har altid støttet at kommerciel hvalfangst skal realiseres igen på et eller andet tidspunkt, siger formanden for KNAPK, Leif Fontaine.
KNAPK ønsker også at Grønland ud fra bæredygtig hensyn også kommer til at drive kommerciel hvalfangst i fremtiden.
-Men der findes dyreværnsorganisationer, som er imod ophævelsen af stoppet, hvad vil I selv gøre for at overbevise omverdenen med en bæredygtig udnyttelse?
- For det første må man sige at uanset hvad man siger for at støtte kommerciel hvalfangst, så vil dyreværnsorganisationerne altid have disse holdninger, derfor ligger vi ikke så meget på disse holdninger, siger
Leif Fontaine. Han har dog ikke konkrete bud på hvad KNAPK selv vil gøre.
- Vi støtter fulgt ud de intentioner, som den danske regering kommer med, i denne arbejdsgrupper, som vi er medlemmer af, siger Fontaine.
Danmark har i øjeblikket formandsposten i den Internationale Hvalfangstkommission, IWC.
I den forbindelse arbejder regeringen på at få ophævet stoppet for kommerciel hvalfangst.
Og selvom dyreværnsorganisationerne mener at et stop for hvalfangst bør fastholdes, så mener regeringen at fangsten kan drives på en bæredygtig måde.
Netop i disse dage holder en IWC arbejdsgruppe møde i København. Gruppen vil fremsætte et forslag om ophævelse af stop på kommerciel hvalfangst under IWC konferencen i juni i Sydkorea.
Grønland og Færøerne er repræsenteret gennem NAMMCOs færøske formand, Kate Sanderson.