Per Stig Møller har ulovligt importeret kranie

marsip 23-at 2005 07:26

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har ulovligt fragtet et hvalroskranie ud af Grønland under et besøg i 2003, skriver Politiken.

Udenrigsministeren modtog kraniet som gave, da han var på besøg for at underskrive Grønlands og Danmarks fælles erklæring til USA om missilforsvar.

Men for tre uger siden opdagede en rådgiver i international naturforvaltning, at kraniet var blevet ulovligt importeret til Danmark, fordi der ikke var nogen formel CITES-eksporttilladelse. Tilladelsen er nødvendig da den vestgrønlandske hvalros er truet af udryddelse.

Derefter fik man travlt i ministeriet. Hvalroskraniet blev i løbet af få dage bugseret til Skov- og Naturstyrelsen, som er den danske myndighed på området. Og nu venter ministeriet på svar i sagen.