Risikoen for en flodbølge indenfor Rigsfællesskabet er til stede. Risikoen er lille men kan i givet fald ramme Sydøstgrønland. Det viser en ny rapport.
Rapporten ”Tsunami – risikovurdering for danske, færøske og grønlandske farvande” slår fast, at for lande i Nordatlanten er risikoen yderst lille i forhold til, hvad man oplever i Stillehavet og Det indiske Ocean.
- Der er meget lille risiko for en tsunami inden for en livstid i Atlanterhavet. Men vi ved samtidig at der er geologiske processer i gang og vi regner med at inden for en tusind års periode vil der ske noget, siger statsseismolog Søren Gregersen fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS.
Ifølge Søren Gregersen vil en flodbølge, der når Grønland formentlig ramme Sydøstkysten. Den del af kysten er mest udsat fordi den ligger ud mod Atlanterhavet, hvor bølgen vil komme fra.
Søren Gregersen nævner tre årsager til en flodbølge på vores breddegrader. Det kan enten være et jordskælv ude i havet ved Spanien, som det skete for 250 år siden. En anden mulighed er en vulkan der eksploderer. Som det tredje kunne der være et skred på bunden som det skete på kanten af kontinentet mod Norge.
Men risikoen er som sagt lille og spørgsmålet er om vi overhovedet behøver bekymre os om den. Til det svarer Søren Gregersen:
- Teknisk set har vi ikke rigtig grund til at være bekymrede. Vi har så mange risici i samfundet i det hele taget, og det her er en af de risici der er i naturen. Det er en politisk stillingtagen, om der er nogen der vil sove bedre når de ved der er taget hensyn til tsunami, siger Søren Gregersen.
I øjeblikket er der ikke noget varslingssystem for Grønland og Færøerne, men forskergruppen anbefaler at Rigsfællesskabet indgår i et internationalt varslingssamarbejde.