Amerikanerne skal have øjnene op for hvad Grønland har at byde på. Både hvad angår uddannelse og kultur.
Og det får de så at se i Washington i maj, når tre dages grønlandsk kulturfestival løber af stablen på Washingtons Nationalhistoriske Museum.
Her er det meningen at Grønland i første omgang skal promovere Ilisimatusarfiks uddannelsesmuligheder og samtidig give amerikanerne en oplevelse af grønlandsk kunsthåndværk.
Det fortæller Kulturdirektoratets projektkoordinator, Bodil Hurup Olsen. Hun vurderer festivalen i Washington som en enestående chance for at skabe et netværk mellem universiteterne og forskningen på tværs af de to lande.
Samtidig er festivalen et udstillingsvindue for at fremme grønlandsk handel.
Ideen til en grønlandsk kulturfestival kom til verden, da Aqqaluk Abelsen og Bodil Hurup Olsen var i Washington tilbage i april 2003. Her ville direktøren for byens arktiske samling, meget interesseret i at få et nærmere samarbejde med Grønlands Nationalmuseum. Og det er den interesse, der nu er mundet ud i en kulturfestival.