Fornyelse af Brættet har skabt flere kunder
En lang række borde med kød fra sæl og rensdyr samt alke og fisk. Vejrbidte og fåmælte fangere, der vejer kødet, putter det i pose og tager imod pengene.
Sådan kender de fleste det lokale Bræt i byen. Og af en eller anden grund tiltrækker det ikke de unge forbrugere. De vil hellere gå og kigge ned i kølediskene hos Pisiffik, KNI eller Brugsen.
Men ikke i Maniitsoq. Her har fangerne smil på læben. De sælger mere fordi de unge nu også er begyndt at lægge vejen forbi det nyrenoverede Bræt.
- Vi kan mærke der kommer flere kunder. Også unge er begyndt at komme ned på Brættet, siger Karl Lyberth, der er formand for jollefiskerforeningen i Maniitsoq.
For en lille måneds tid siden blev byens nye bræt indviet. Kød og fiskeprodukter er blevet adskilt. Der er tre store køleskabe og et kasseapparat, der registrerer, hver gang en kunde betaler for et stykke fisk eller sæl. Prisen er oplyst på prisskiltet.
Kommunen har ansat tre sælgere som står for betjeningen af kunderne. Med blå forklæder og handsker sørger de kommunale sælgere for at hygiejnen er i højsædet.
- Det er blevet meget mere hygiejnisk på Brættet. Der er mere orden og i det hele taget blevet et meget bedre sted at være, siger Karl Lyberth.
For Maniitsoq kommune har det nye bræt betydet en investering i omegnen af 125-150.000 kroner. Det oplyser driftsingeniør Michael Tokkesdal fra Teknisk Forvaltning.
Fangerne i Maniitsoq er selv med til at finansiere det nye Bræt. De betaler i alt tyve procent af deres omsætning. 10 procent går til skat og 10 procent går til aflønningen af de kommunale sælgere.
Udover en øget omsætning betyder systemet også at fangerne i Maniitsoq har dokumentation for deres salg. En sidegevinst som kommunaldirektør Josef W. Petersen betegner som en rigtig god idé.
For når selvangivelsen skal udfyldes til næste år har både kommunen og fangeren bevis for hvad de rent faktisk har solgt for. Og hvad de dermed skal betale i skat. Med en øget omsætning er der måske også håb for øget skatteindtægt.