Enok Sandgreen ikke ærgerlig

februaarip 27-at 2005 13:27

Modkandidaten til formandsposten i IA, Enok Sandgreen, er glad for at Josef Motzfeldt blev genvalgt, selv om han selv tabte.

Han håber dog på, at han ved at stille op har startet en intern debat i partiet, hvad angår mere synlighed af bygdeafdelingerne. Det er nemlig vigtigt, at de ikke bliver glemt i det store billede.

Af samme grund skal arbejdet henimod øget selvstyre ske i et moderat tempo:

- Arbejdet mod selvstyre skal ske med små skridt, og vi skal også tænke på de mindre bemidlede. Når vi arbejder på det overordnede plan, risikerer vi at glemme dem, siger han.