Større indflydelse til kommunerne efterlyses
Større indflydelse til de folkevalgte og vælgerne i kommunerne. Det foreslår det nordiske demokratiudvalg i en ny rapport. Udvalget har set på demoratiets vilkår i alle nordiske lande og hjemmestyreområder, inklusive Grønland, og konkluderer at der er meget langt mellem vælgere og politikere. Rapporten bliver præsenteret i Nuuk i eftermiddag, og forinden har vi spurgt studerende ved Institut for Administration i Ilisimatusarfik hvordan de synes demokratiet har det i dagens Grønland.- Jeg synes demokratiet har det godt i Grønland, og det vigigt at folk viser respekt for demokratiet og deltager i valghandlingen, sagde Kim Godtfredsen. Han studerer administration i Ilisimatusarfik.
Han efterlyser endvidere at folkestyret har en mere åben dialog med folket.
Han mener også at foreningslivet har trange vilkår, og for at rode bod på det, kunne kommunen ifølge ham inddrages i langt højere grad: - Foreningslivet er en slags demokratisk proces. Du kan blive en del af bestyrelsen i en klub. Derfor synes jeg at det er vigtigt, at kommunen får et overblik over om foreningslivet fungerer. Og hvis det ikke gør det, så kunne kommunen måske lave nogle flere arrangementer, samle folket. Sådan at de føler at der er et demokratisk spillerum, sagde Kim Godfredsen.
Ved en pressemøde i dag klokken 14.00 præsenteres rapporten af landsstyremedlem Josef Motzfeldt, der også er samarbejdsminister for Norden.