Grønlandsbanken fik sidste år et overskud efter skat på godt 64 mio. kr. Det er 400.000 kr. mindre end i 2003. Grundindtjeningen er steget med fem pct. i forhold til forrige år. Det svarer til bankens seneste forventninger, men indtjeningen er blevet større, end banken tidligere har vurderet.
Bankdirektør Svend-Erik Danielsen peger på, at bankens aktiviteter er øget især i sidste kvartal sidste år.
Banken vurderer desuden, at der kommer en svag vækst. Men der vil være store forskelle rundt om i landet. Især i de fire største byer vil der komme vækst, vurderer Grønlandsbanken.