Dyr frugt og grønt til diabetikere

februaarip 11-at 2005 07:36

Johan Kristiansen, som bor i en af Upernaviks bygder Kangersuatsiaq i Nordgrønland har sukkersyge, men har ikke mulighed for at få fat i grøntsager og frugter som anbefales til sukkersyge, fordi han bor i en bygd i islægsområdet.

Han har ellers undersøgt mulighederne for at få fat i friske frugter og grøntsager. Han har nemlig fået at vide at han skal spise mindst 10 kilo af disse i 14 dage.

- 10 kilo frugt og grønt hver 14. dag koster cirka 1500 kroner i fragt fra Sisimiut til Kangersuatsiat. Det har jeg ganske enkelt ikke råd til som pensionist, siger Johan Kristiansen.

Han har forgæves prøvet at hente gode råd fra kommunen og Direktoratet for Sundhed og Johan Kristiansen efterløser generelt bedre vilkår til sukkersyge i Grønland.

Formand for Ernæringsrådet, Gert Mulvad oplyser overfor radioavisen at Rådet gennem Den Fødevare Politiske Redegørelse har foreslået at fødevare-leverandørerne - altså KNI, Brugsen, samt Forbruger- og Sundhedsrådene i kommunerne om at indgå samarbejde omkring levering af sund kost til alle bostederne i Grønland.

- Det burde være muligt at levere sund mad, for der er jo ingen problemer med at levere sodavand og chips til alle stederne, påpeger Gert Mulvad.