Risikerer millionregning fra EU

februaarip 11-at 2005 04:23

Det vil koste Grønland 400 millioner kroner at indføre EU’s strenge veterinære regler for fiskere. Det skriver Sermitsiak i dag.

Regningen kommer, hvis EU afviser at tage særlige hensyn til jollefiskerne i forhandlingerne om en ny partnerskabsaftale. En aftale der skal afløse den nyværende fiskeriaftale. Det oplyser landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst, Rasmus Frederiksen, der netop er vendt hjem efter det første møde med EU.

Og det er en del af den nye aftale, der skal indeholde veterinære regler for jollefiskerne herhjemme.

De første egentlige forhandlinger om en partnerskabsaftale finder sted i Ilulissat i starten af maj i år. Og begge parter er enige om at det hele ikke kun skal handle om fisk.

Til Sermitsiak siger Rasmus Frederiksen, at parterne arbejder hen imod at aftalen også skal indebære et samarbejde om turisme og erhvervsudvikling.