Brevstemning fra 22. februar til kommunalvalget

februaarip 10-at 2005 04:09

Allerede fra den 22. februar kan man stemme pr. brev til kommunalvalget eller til valget til menighedsrepræsentationerne.

Hjemmestyrets Indenrigskontor har nemlig sat startfristen for at stemme pr. brev til seks uger før valgene, der finder sted den 5. april.

Man kan stemme pr. brev til valget til bygdebestyrelserne fra den 15. marts. Det er også seks uger før valgdatoen. Valget finder sted den 26. april.

Man kan stemme pr. brev ved at henvende sig til et folkeregister i en by, eller ved at henvende sig til folkeregisterførerens medhjælper i bygder og på bopladser.

Vælgere, der opholder sig i Danmark eller på Færøerne kan stemme på et folkeregister eller på Grønlands Repræsentation i København. Og vælgere, der befinder sig uden for riget, kan stemme på en dansk ambassade eller et dansk konsulat.