Så er folketingsvalget her i Grønland overstået. Det et blev et valg, hvor de store vindere var Siumut. Taberne var Atassut. IA holdt skansen. Og Demokraterne var lige ved og næsten.
Valget betyder at de to nuværende kandidater, Siumuts Lars-Emil Johansen og IA’s Kuupik Kleist, beholder deres pladser i Folketinget.
Siumut fik et rigtigt godt valg, hvor partiet fik 7741 stemmer. En markant fremgang fra valget i 2001, hvor de fik 6029 stemmer.
Hos IA var det lige omvendt. Her mistede man stemmer. Sidst fik de 7172 – denne gang var det faldet til 5651. Men begge partier beholdt altså deres mandater i Folketinget.