Kaskelottænder forsøgt smuglet til Grønland

februaarip 07-at 2005 10:32

En kasse fyldt med fredede kaskelothvalstænder blev i sidste uge stoppet af toldvæsenet i Københavns Lufthavn.

Kassen blev forsøgt smuglet til Grønland, oplyser konulent Niels Nielsen fra Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet.

Forsøget på indsmugling kan komme til at skade turismen her i landet, vurderer konsulent Mads Skifte fra Greenland Tourism.

Han opfordrer turistselskaberne og turistbutikkerne til at lade være med at handle med husflid lavet af kaskelothvaltand.

Også miljøorganisationen Uppik er bekymret over forsøget på smugleri.

Formand Jens Peter Lange siger, at det vil ødelægge Grønlands image, og han opfordrer til, at smugleriet bliver stoppet.