Her næsten ti dage efter at folketingsvalget er udskrevet, er det stadig kun Demokraterne, der har offentliggjort, hvad de vil bruge kræfterne på, hvis deres kandidat får fire år i folketinget.
Da Radioavisen ringede rundt for at høre, hvor programmerne bliver af, meldte Atassut, at de har brugt al energien på at blive klar præsentations programmet. De lovede dog snarrest at få sendt deres visioner ud til os og vælgerne.
Også Siumut lovede at fremsende deres visioner. Ved redaktionens slutning var der dog heller ikke nyt fra dem. Hos Kandidatforbundet lovede Anthon Frederiksen ligeledes at sende os et valgprogram, men først i morgen.
I en genre for sig selv var IA’s holdning, hvor formand Josef Motzfeldt var i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet skulle have programmet.
- Vi bliver jo alligevel bare klippet ned til femten sekunder. Til præsentationsrunderne har vi femten minutter, sagde han da vi spurgte om partiets politiske holdninger.
Men indtil videre kan Demokraternes, og altså kun demokraternes, valgprogram læses på deres hjemmeside.