Unge og Katuaq samarbejder

januaarip 20-at 2005 05:37

Nuuks Ungdom i fremdrift og kulturhuset Katuaq er begyndt et samarbejde om at lave ungdoms arrangementer i kulturhuset det næste halve års tid. Og det er de unge selv, der skal stå for planlægningen.

Første arrangement er allerede den 28. januar, altså på fredag om en uge. Allerede før jul blev der afholdt en slags stjerne for en aften show i Nuuk forsamlingshus. Det er de tre vindere fra den koncert, der skal optræde den 28. i Katuaq

Samarbejdet mellem Nuuks Ungdom i fremdrift og kulturhuset Katuaq kommer efter at Nuuks unge selv på en såkaldt ungdomskonference efterlyste flere røgfri og alkoholfri arrangementer.

Og det udmunder i, at de unge nu selv skal tage initiativet til spændende arrangementer. Det skulle gerne blive til et om måneden.

Det hele foregår under opsyn af Katuaqs medarbejdere, der så kan give deres viden videre, om hvordan man planlægger og afvikler større arrangementer.