30 isbjørne ventes afsat til trofæjagt

januaarip 17-at 2005 15:09

Landsstyremedlem Jens Napaattooq(S) vil sætte 30 isbjørne af til trofæjagt.

Antallet skal findes ud fra hvor mange isbjørne, der i forvejen bliver nedlagt af fangere, siger landsstyremedlemmet.

I øjeblikket vides det faktisk ikke hvor mange isbjørne, der er i landet. Forskerne har kun tal fra Vestkysten og de er fra midt i 90'erne.

Biologen Thor Hjarsen advarer mod trofæjagt uden kvoter.

- Grønland risikerer international kritik, hvis antallet af isbjørne ikke er kendt, siger han.

Den kritik er landsstyremedlemmet ikke bekymret for. Han vil nemlig bruge en del af indtægterne til undersøgelser af isbjørnebestanden. En sådan undersøgelse vil ifølge Naturinstituttet koste mindst 4 mio. kroner.