Prisen for årets bedste udenlandske film går til...

Når den prestigefyldte Oscarfest finder sted om en måned vil en af kandidaterne til årets bedste udenlandske film være den canadiske inuitfilm ”The Necessities of Life”.
januaarip 13-at 2009 09:06

Filmen handler om Inuitfangeren Tivii, der lider af tuberkulose, og som tvinges af sted fra sin hjembygd til behandling på et sanatorium i 50-ernes Quebec.

Filmen skildrer hans første traumatiske møde med den moderne verden, hvor han hverken forstår sprog eller levemåde. Han møder en ung inuitdreng, der også er syg, og sammen får de igen mod på livet.

Filmen er nomineret som Canadas bud på årets bedste udenlandske film, men om den kommer blandt de udvalgte film, der dyster om de eftertragtede Oscar-statuetter, er op til Oscar-akademiet at afgøre når selve udvælgelsen af kandidaterne finder sted om en uge.