I alt er der nu lavet 10.000 coronatest i Grønland. I Nuuk er der åbnet et nyt testcenter på det forhenværende Kalaaliaraq ved siden af Brugseni. Ud over i det nye testcenter kan man også blive testet på Sana i Nuuk.Assi: KNR / Malik Brøns

De to coronasmittede i Grønland er raske igen

To personer, som har været smittet med corona i Nuuk, er raske igen.

De to, som har været smittet med corona i Nuuk, er raske igen.

Dermed er der nu igen registreret nul coronasmittede i Grønland. 

Karantæne og retest

Naalakkersuisut har genindført de tidligere regler om fem dages karantæne, når man rejser ind i landet.  

Når du er i karantæne, må du gerne gå en tur, og du må også gerne have kontakt med dem, du bor sammen med. 

Du må gerne købe ind.

Du må ikke besøge andre, få besøg, tage bus eller taxa eller gå på arbejde.

Du skal testes igen fem dage efter ankomst til Grønland. Når testen viser negativ, må du gå på arbejde og vendte tilbage til dit normale liv igen.

Hvis du ikke vil lade dig genteste, skal du blive hjemme i 14 dage og først gå på arbejde, når du er symptomfri.

De to, der nu er raske igen, blev konstateret smittede i starten af oktober.

De blev meldt ud 7. og 8. oktober, at de to var smittet. På det tidspunkt var der gået et halvt år uden coronasmittede i Nuuk. 

Den første af de to smittede ankom til Grønland 4. oktober. Vedkommende havde afleveret en negativ test ved check in i Københavns Lufthavn. Han eller hun fulgte reglerne og gik i karantæne i fem dage efter ankomst og lod sig så reteste. Retesten viste sig at være positiv. 

 

AAMMA ATUARUK Tamaat isigalugu: Coronavirus pillugu killiffik

Dagen efter kom det frem, at endnu en person var smittet. Ifølge selvstyret havde nummer to ”tæt forbindelse” til den første smittede. 

Når man ser bort fra de sidste to tilfælde i hovedstaden, skal man tilbage til i sommer for at finde corona i Grønland. 24. juli blev en enkelt person konstateret smittet i Nanortalik. Derudover har én enkelt været smittet i Ilulissat, og én har været smittet i Aasiaat. Resten af de smittede har været i hovedstaden. 

I alt har der været 16 coronatilfælde i Grønland – alle er nu raske. Ingen har været indlagt på sygehuset.   

 

Isummersuutit

Coronavirusimik tunillatsinissaq pinaveersaaruk

Nunatsinni coronavirusi pillugu killiffik

  Misissorneqareersimasut 17.344
  Tunillanneqarsimasut
30
  Peqqisseqqittutut nalunaarutigineqartut 29
  Napparsimavimmi uninngasut 0
  Anersaartuuteqartitaasut 0
  Toqquteqartut 0
Pissarsivik: Nunatsinni Nakorsaaneqarfik
  Nutarterneqarnera:
  januaarip 21-at 2021 nal. 11:00