En aftale, der skal danne ramme for fremtiden i Kangerlussuaq, er blevet underskrevet i dag. ArkivfotoAssi: KNR

Principaftalen om Kangerlussuaq: Forsvaret betaler for renovering af landingsbane

Forsvaret skal blive i Kangerlussuaq, og lufthavnen skal fortsat kunne bruges af civile fly.

Forsvaret skal fortsat være til stede og anvende lufthavnen i Kangerlussuaq, og lufthavnen skal også blive ved med at blive brugt af civile fly. Og så skal Forsvaret stå for renovering, drift og vedligeholdelse af landingsbanen. 

Det fremgik på et pressemøde i Selvstyret, hvor naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Karl Frederik Danielsen (S), Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Ane Lone Bagger (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (Socialdemokratiet) netop har sat deres underskrift på en principaftale om Forsvarets brug af Kangerlussuaq Lufthavn efter 2023, hvor de nye lufthavne i Grønland står færdige.

AAMMA ATUARUK Naalakkersuisut Naalagaaffillu isumaqatigiipput: Illersornissaqarfik Kangerlussuarmiiginnassaaq

Siden februar har der været arbejdet på en løsning, så Forsvaret kan anvende lufthavnen til luftoperationer i Grønland og Arktis.

Forsvaret har analyseret sine fremtidige behov i lyset af de nye lufthavne samt udviklingen i Arktis. Det stabile vejr i Kangerlussuaq med omkring 500 indbyggere er vigtigt for forsvarets fly, der ofte er mindre end civile fly.

- Vi ville være meget bekymrede, hvis vi ikke kunne bruge lufthavnen. Vejforholdene i lufthavnen skaber de bedste forudsætninger for, at vi kan overvåge, lave suverænitetshævdelse og eftersøgnings- og redningstjeneste, siger Trine Bramsen.

AAMMA ATUARUK Isumaqatigiissut Nunanut allanut Sillimaniarnermullu ataatsimiititaliap apeqquserpaa

Hun ved endnu ikke, hvor meget Danmark økonomisk skal bidrage til drift og renovering af lufthavnen, men hun understreger, at det kræver omkostninger.

- Økonomien skal undersøges nærmere. Der vil være udgifter forbundet fra dansk side, det er klart, når vi ønsker at bruge lufthavnen, siger Trine Bramsen.

Også her i landet vækker principaftalen glæde. 

- Det er med glæde, at jeg nu kan konstatere, at der er enighed om en løsning, som kommer alle parter til gode. Det er ligeledes en glæde for mig, at borgerne i Kangerlussuaq nu har mere vished om fremtiden for lufthavnen i bygden, siger Karl Frederik Danielsen.

Ane Lone Bagger kalder principaftalen for "et resultat af det gode samarbejde mellem Naalakkersuisut og Forsvarsministeriet".  

Der er enighed om, at det grønlandske ejerskab til lufthavnen ikke ændres. Nu skal to arbejdsgrupper udarbejde et mere detaljeret forslag til, hvordan fremtiden skal se ud for både bygden Kangerlussuaq og og lufthavnen.

Dermed er arbejdet med at sikre Kangerlussuaqs fortsatte beståen kommet et skridt videre.

Du kan se principaftalen og kommissoriet her. 

Isummersuutit



Nutaarsiassaateqarpit?

Nutaarsiassaateqarpit?

1717-imut SMS-erit, UNNIA allariarlugu kingornalu oqaluttuat allallugu.

Immersuivik atorlugu allaffigitigut knr.gl/1717

Emailikkulluunniit 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV-mi paasissutissat

TTV q 110 Ullut tamaasa nutaarsiassat

TTV q 400 Timmisartuutinissat
aallartussat tikitussallu

TTV q 300 Tv-kkut aallakaatitassat
tulleriiarnerat

TTV q 300 radiukkut allakaatitassat
tulleriiarnerat